Mundhygiejne
Hvis der er risiko for dysfagi – altså at man f.eks. får sit mundvand ned i lungerne når man synker, så er det vigtigt at have en god mundhygiejne. Der er mange bakterier i munden og det øger risikoen markant for at få lungebetændelse.
Det anbefales, at der børstes tænder efter hvert måltid, og at tandlægen besøges jævnligt. Det er vigtigt at huske at ældre, svækkede mennesker ofte har svært ved selv at børste tænderne, og derfor skal have hjælp til det.
Det er også en mulighed at skylle munden i klorhexidin, som fås i en gel-udgave. Der findes også tandbørster med sug, som kan anvendes hvis der er svær dysfagi. Husk for øvrigt, at klorhexidin skal anvendes 30 min. efter tandbørstningen for at det har effekt.
Københavns kommune har lige afsluttet et stort studie, der fokuserer på mundhygiejne hos ældre. Resultaterne er sammenlignelige med flere udenlandske studier – god mundhygiejne kan redde menneskeliv.